Danmarks markante fotos

Danmarks markante fotos

Det er ikke kun ude i den store verden, at fotokunsten tydeligt viser de samfundsmæssige strømninger og tendenser, som har hersket de sidste 150 år. Også på vores lille plet på verdenskortet findes fotodokumentation, som har printet sig ind i danskernes folkebevidsthed. Tag f.eks. billedet af et nyforelsket par: Helle Virkner og Jens Otto Kragh. Parret blev gift i 1959 og mange kender billedet af de to forelskede, som kysser hinanden under et pressemøde. Også et mere internationalt perspektiv findes i den danske fotodokumentation. I Vinteren 1969-1970 gæstede John Lennon og Yoko Ono Thy, som ligger i Nordvestjylland. Under deres presseombruste besøg, blev der, blandt mange andre fotos, taget et helt specielt billede af John og Yoko som sidder i sengen. Der har de opholdt sig i dagevis som en demonstration for fred. Også dette billede har printet sig ind i mange – især dem der husker begivenheden. Hvem har ikke set billedet af Majestæten, Dronning Margrethe på balkonen på Amalienborg sammen med den daværende statsminister, Jens Otto Kragh, som står og proklamerer hendes fars, Frederik 9.s død. Man kan nærmest føle den sorg, hun måtte have været i. Man kan ane den undertrykte, uvelkomne gråd, som hun tappert prøver at nedkæmpe. Det er netop dét, billeder kan. De kan få os til at føle. De kalder på vores empati og medfølelse. Sidst men ikke mindst husker I sikkert også tydeligt billedet af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary på balkonen på selvsamme sted, som Margrethe i sin tid stod overvældet af sorg. Men Frederik og Mary er lykkelige – de er nemlig nygifte. De stråler af lykke, mens de modtager folkets hyldest. Når man ser et af disse balkonbilleder, skal man være ualmindeligt kynisk for ikke at føle den glæde, som lyser fra dem! Fotos er således katalysatorer for både negative og positive følelser. Det er det helt specielle ved dem.

læs mere