Fotografiapparatets historie

Der var en mening med galskaben – så at sige. Det hele startede med det såkaldte, Camera Obscura, som var en tidlig forgænger til de kameraer, vi kender i dag. Dette var en anordning, som til tider kunne være ligeså stort som et rum! Idéen var at projicere billeder af omgivelserne op på en flade, som så kunne tegnes af. Fra Camera Obscuraet udviklede sig et lidt smartere apparat, som bestod af en trækasse med hul i den ene side og film i den side, som gennem årerne blev mindre og mindre. I fotografiets spæde start kunne det tage adskillige minutter at skyde et billede, og det er blandt andet derfor, at menneskerne på gamle billeder tit ser så gravalvorlige og anspændte ud. Det tog så langt tid at tage et enkelt billede, at det simpelthen var for anstrengende at smile. Siden er udviklingen gået stærkt! Det blev op igennem 1900-tallet mere og mere almindeligt at den almindelige borger ejede et fotografiapparat, og derfor steg fotodokumentationen naturligvis. Først fremkaldte man i sepia. Det er materiale, som udvindes fra sepiablækspruttens blæk, og dermed bruges til at tone billeder med. Senere var sort-hvis det alt-dominerende inden man senere gik voer til de farvebilleder, vi kender i dag. Jeg kan ikke lade være med at tænke; hvad skulle vi gøre uden fotografiapparatet? Tænk på alle de vigtige historiske begivenheder, der er mejslet ind i vores hukommelse pga. fotografiet. Tag et eksempel som 9/11. Vi var der ikke, men vi har billeder af de to brændende tårne stærkt på nethinden. Vi husker! Og det er godt! For vi skal lære af historien. Fotografiet hjælper os til at huske både det overordnede billede og de små, men betydelige detaljer.

(Visited 341 times, 1 visits today)