Fotografisk dokumentation

Fotografisk dokumentation

Hvornår begyndte det for alvor at blive normen at dokumentere begivenheder ved hjælp af fotografi? Det er svært at sige, men med det såkaldte ”Brownie-kamera” som kom frem i år 1900 blev  det pludseligt tilgængeligt for ganske almindelige mennesker at bruge et fotografiapparat. Det var tilmed så  nemt at betjene, at selv børn kunne bruge det (om de så fik lov  til det er en anden sag). Allerede i 1880’erne så man dokumentationsfotografiet fra en dansk fotograf ved navn, Jakob A. Riis, som forsøgte at dokumentere fattigdommen i New Yorks slumkvarterer. I mellemkrigstiden blomstrede fotografiet som dokumentationsform. Det gjorde den i store dele af den vestlige verden – og især i USA. Her iværksattes et stort projekt, hvor man forsøgte at dokumentere landdistrikter. Det blev i  de følgende år  kun mere og mere almindeligt – især da 2. Verdenskrig rullede sine mørke skyer ind over Europa.  Krigsfotograferne fik travlt – og det har givet os i dag en unik forståelse for krigens sorte begivenheder. Fotodokumentation er generelt helt unik på  den måde,  at det altid er et øjebliksbillede. Det er et ærligt billede  af de mennesker og de situationer, som billedet fastfryser.  Kig menneskerne i øjnene. Hvad siger de til dig? Hvad udstråler de? At gå i dybden med et historisk fotografi er en stærk oplevelse, som du ikke må  snyde dig selv for. Kig især på  de forskellige opstillinger, man brugte. Dokumentationsfotografi er flere ting: Du kender de billeder, som er opstillede med f.eks. et barn med en detaljerig baggrund i et atelier? Det er ligeså meget en samtidsdokumentation som f.eks. et krigsfotografi er det. Det siger nøjagtigt ligeså  meget om en tidsånd, levevis og samfundsmæssige idealer – bare man kigger godt nok efter.

(Visited 118 times, 1 visits today)