Tidsbilleder

Det sjove…

Det sjove…

Fotografier kan være utroligt morsomme. Nogle er sjove – helt med vilje. Andre er ufrivilligt morsomme og gør det til UG.

Tendensen er lidt, at det, som egentlig var ret seriøst førhen, kan komme til at virke ret morsomt på os i dag… Nu taler jeg f.eks. om det med stil og æstetik.

Hold op, hvor har jeg grinet, når jeg har siddet og kigget vores gamle familiefotos fra 70’erne igennem. Det gik da helt galt! Afsindigt kiksede briller, nylonskjorter, lummert hår og plateau… fantastisk! Så kan man jo ikke lade være at tænke på, om vores børn vil tænke det samme om os om 30 år? Det vil de sikkert!

Facebook har jeg liket en genial side, der hedder “Awkward Family photos”… den er genial. Især amerikanerne har haft nogle sindssyge traditioner med totalt hen i vejret foto-opstillinger, som virkelig bidrager til den der særlige morsomhed. Sjældent har man set så højt hår, kikset tøj og markante accessories samlet på et sted.

Gør endelig jer selv den tjeneste, at give siden et like – hvis I altså har en Facebook profil. Ellers kan man se siden på denne adresse.

Den kan få solen til at skinne på enhver regnverjsdag!

En lille teaser....

læs mere

En makaber tidstendens

Man tror, det er løgn, når man får det at vide. Sådanne ting har man da ikke gjort? Jo, det har man. Og det var faktisk ikke så lidt udbredt. Jeg taler om de mange postmortem-fotos, som blev taget i slutningen af det 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i både USA og Vesteuropa. Disse fotos synes makabre for os i nutiden, men dengang var det en stor del af den sorgproces, de pårørende skulle igennem, når de havde mistet et kært familiemedlem. De blev skattet og passet på. Første gang jeg så, et postmortem-foto, troede jeg fejlagtigt, at det blot var et foto af en sovende ung kvinde. Jeg undrede mig over, hvorfor man overhovedet havde foreviget en sovende person, da det var særdeles dyrt og kostbart at få taget og efterfølgende fremkaldt billeder på det tidspunkt, og det var først da en god ven gjorde mig opmærksom på den lidt underlige, afstivede holdning, kvinden på billedet havde, det gik op for mig, at hun var død. Det er ikke fotos, jeg generelt beskæftgier mig meget med. Bl.a. er alt for mange af dem fotos af børn. Dengang var børnedødeligheden jo væsentligt højere end i dag, og jeg finder det alt for hjerteskærende at se billeder af fredfyldte, men døde spædbørn i deres fineste tøj. Det påvirker mig simpelthen for meget. Ud fra et videnskabeligt synspunkt kan jeg godt se det interessante i billederne, men jeg har ikke nerver til at gå i dybden med dem. Men er man interesseret i at se en samfundstendens som var stærkt respekteret og brugt i datiden, er det interessant studium at beskæftige sig med. Det er et indblik i, hvordan man kom i gennem den strøm af svære følelser, som følger med dødsfald. Selvom det er makabert, har jeg al respekt for det. Jeg vil vise billederne her. Det skal være op til mine læsere, om I har lyst til at se dem. Istedet er her en meget interessant video med levende billeder fra Victoria-tiden.

Jeg har faktisk planlagt en tur til England i løbet af de næste måneder. Det skal være en slags studietur , hvor jeg forsker i den engelske foto-tradition. Jeg har haft svært ved at finde penge til turen, men den er meget vigtig for mig. Derfor har jeg taget et lån hos Kvikautomaten. Det var lynhurtigt og nemt – hvilket er godt, for jeg har planlagt at rejse inden for den næste måned.

læs mere